FMC / Scion
Til FMC’s nye hovedkvarter på Scion DTU, Hørsholm har vi leveret laboratorie inventar til deres forskningslokaler. I samarbejde med arkitekten og internationale brugere har vi designet indretningen af laboratoriet til forskning af sprøjtemidler til landbrug.
Vi har leveret stinkskabe i modellerne Zafe 81 (fast højde), Ergo Zafe 83 (højdejusterbar) og Zafe 87 (Walk in) samt LAF-bænke. Kunden havde et specifikt ønske om at bevare lysindfaldet i laboratoriet og samtidig få mere bordplads. For at opfylde dette ønske udviklede vi et specielt bordstel, som er konstrueret med el-kanal bagerst lige under bordpladen, som giver brugeren mulighed for strøm ved arbejdsstationen, men samtidig ”luft” omkring stellet for at bevare lyset. Til dette projekt har vi udviklet et specielt skab med lyddæmpning, el-kanal til lys og gas, rullebord til wastebeholder til kundens HPLC udstyr.
FAKTA
Beskrivelse: Levering og montering af laboratorieinventar og stinkskabe
Bygherre: DTU Scion
Rådgiver: Gottlieb Paludan Architects