Nykøbing Falster Sygehus

På Nykøbing Falster Sygehus har vi været inde over Niveau 1 og 2 samt parterre. Projektet indeholder hovedsageligt opbevaringsmøbler.

Vi har leveret højskabe både med hylder og modulsider. Modulsiderne giver mulighed for vores bakke/kurve system, som skaber et godt overblik over indholdet. Derudover er der leveret hyldesystemer til depotrum.

I skyllerum har vi leveret el-højdejusterbar bordsystem med rustfri stål bordplader, som er velegnet i rum med høj fugtighed og kraftig belastning. Til sengestuer er der leveret garderobeskabe til opbevaring af patientens personlige ejendele.

Til personalet er der leveret hæve/sænke borde til arbejdsstationer på de forskellige afdelinger. Indretningen giver en fleksibilitet i forhold til personale i varierende højder og tilgodeser desuden Arbejdstilsynets anbefalinger til indretning af arbejdspladser. Derudover tekøkkener med over- og underskabe samt laminat bordplader, og taskeskabe til opbevaring af personlige ejendele.

 

FAKTA

Beskrivelse: Levering og montering af hospitalsinventar
Bygherre: Region Sjælland
Rådgiver: BO-HUS A/S