Renrum og GMO
Når man indretter renrum eller rum til GMO skal man være opmærksom på de krav, der er til inventaret samt de arbejdsrutiner og håndteringer, der foregår i dagligdagen.
Vi har indrettet renrum i mange år, og vores produktprogram løser de problemstillinger, der opstår ved indretningen af disse.
Trykforskelle defineres ofte mellem lokalerne i renrum, hvilket stiller krav til inventarets tæthed og muligheden for indbyrdes sikring af aflåsning.
Ved indretning af renrum og laboratorier, som har forskellige klassificeringer, vil der typisk være krav til brandadskillelse. Er der samtidig et behov for sluseskabe eller gennemrækningsskabe i de områder, der skal indeholde brandadskillelse, så indeholder vores produktprogram også løsningen til dette. Der kan ydermere suppleres med isotoisolering, således skabene er stråleisoleret.
GENNEMRÆKNINGS- ELLER SLUSESKAB TIL RENRUM / GMO
Gennemrækning- eller sluseskabe er konstrueret med låger på begge sider af skabet, således skabet virker som gennemrækning mellem to rum. Der er mulighed for udformning på flere måder.
Skabene er uden bund og skabslågerne går helt til gulv. De er designet til indkøring af vogn eller container i skabet, hvorefter enheden kan betjenes fra den rene side eller køres ind eller ud af det rene område.
Vi kan forsynes parkeringsskabe med en beskyttelsesplade i rustfrit stål i bunden af skabet eller i hele skabets højde. Beskyttelsespladen gør, at skabet kan modstå daglig slitage eller lette påkørsler.
Efter behov kan vi udstyre skabene med fenderlister, så vognene kan styres ind i skabet. Dertil kan der integreres vognstop i fenderlisten mod renrumssiden, hvis det ønskes.
GENNEMRÆKNINGSSKABE MED MODULSIDER
For det meste er skabene indrettet med modulsider, da disse er meget fleksible og kan anvendes til mange formål, ofte til bakker og kurve, men det er selvfølgelig også en mulighed at få gennemrækningsskabe alene med hylder.
GENNEMRÆKNINGSSKABE TIL PRØVEUDLEVERING
Prøver afleveres ofte til laboratorier, og disse skal indsluses i et renere område. Dette kan ske ved hjælp af mindre sluse- eller gennemrækningsskabe. Disse kan forsynes med modulsider eller hylder.
Skabene produceres typisk i kundespecifikke dimensioner, og indretningen af skabet udføres efter aftale med kunden.
GENNEMRÆKNINGSSKABE MED LODRET FRONT TIL SPECIALPRØVER
Det kan forekomme, at der skal håndteres prøver hen over en bordplade fordelt mellem to separate lokaler. I sådanne tilfælde skal det overvejes, om man ønsker sluseskabe med vertikal gående front.
Disse skabe udmærker sig ved, at skabslågen ikke ”fejer” hen over bordpladen, og der kan haves en glat overgang mellem rummene via den gennemgående bordplade.
RENRUM MED INTERLOCK SYSTEMER
Gennemrækningsskabe med vores Interlock system, hvor vi har to forskellige systemer, forhindre kontaminering mellem to rum.
Interlock system 1 dækker de basale behov, så man ikke kan åbne det samme skab fra begge sider på en gang.
Interlock system 2 dækker også ovenstående, men forhindre derudover utilsigtet åbning af skabene på grund af trykdifference mellem rummene eller ubalance i ventilationssystemet. Interlock system 2 sørger også for at skabene ”falder til ro” inden de giver adgang til skabet igen.
VOGN I VOGN SYSTEM TIL RENRUM
Ønsker man ikke kontaminering mellem rummene pga. forurenede vogne, der transporteres fra det urene område til det rene område, kan vi levere en løsning, hvor den urene vogn forbliver på den uren side, og den rene vogn parkeres i sluseskabet, hvorefter den hentes af en ren vogn på den rene side. Indvendigt i sluseskabet er der monteret en platform, som den rene vogn parkeres på.
Den rene vogn er parkeret i skabet.
Den urene vogn operer uden for det rene område.
Vognene styres sammen uden unødvendige manøvrering.
ARBEJDSBORDE
Vi har et bredt udvalg af godkendte arbejdsborde til renrum og GMO. De kan leveres både som faste arbejdsborde, men ofte leveres de som højdejusterbare, så arbejdspladsen kan tilpasses ergonomisk den enkelte bruger.