Brand- og blyskabe
Zystms program indenfor brand- og blyskabe er udviklet i samarbejde med arkitekter, brugere, dansk brandteknisk institut og stråle hygiejnisk institut. Skabene kan leveres med brandpumper i forskellige udgaver og som DB30 og DB60.
Se vores Care katalog her
ANVENDELSE AF BRAND- OG BLYSKABE
Zystms brand- og blyskabe anvendes i følgende situationer.
- Sluse- og gennemrækningsskabe der placeres mellem to brandceller
- Sluse- og brandskabe der placeres mellem to rum, hvor der er krav til ekstra tætning pga. differenstryk.
- Sluse- og brandblyskabe der placeres mellem rum, hvor der kræves beskyttelse mod udstråling, isotoper eller lign.
INDBYGNING
Brand- og brandblyskabe skal altid bygges ind i en væg, således skabet bliver en del af bygningskonstruktionen. Overgangen fra skab/karm til væg skal følge specifikke retningslinjer, læs mere om dette under afsnittet omkring fugning og blyforing.
TYPER AF BRAND- BLYSKABE
Brand- og blyskabe kan groft opdeles i følgende kategorier
- Hyldeskabe
- Modulskabe
- Parkeringsskabe
Skabene kan variere i dimension og ønskes der særlig brede skabe, eks. til parkering af vogne, kan disse leveres med dobbeltdør.
BRANDKLASSIFICERING
Zystms brand- og blyskabe leveres i forskellige brandklassificeringer.
Den europæiske klasse er den nyeste klassificering som først er på vej ind på markedet i 2020 og det varierer meget hvad der henvises til.
Nedenstående konverteringstabel, viser de forskellige klasser og i hvilke situationer produktet placeres.
Man skal være særlig opmærksom på om der kræves selvlukkende døre, hvor betegnelsen kan være forskellig i forhold placering i ”ikke bærende, adskillende bygningsdele” og andre forhold. Der hvor den europæiske klasse er benævnt med et ”C” er der tale om selvlukkende døre, hvilket i Zystms tilfælde betyder, at døren forsynes med dørpumpe.
DØRPUMPER I GENNEMRÆKNINGSSKABE
Situationer hvor der kræves dørpumper skal altid diskuteres grundigt med brugerne af skabene.
Det er ofte et irritationsmoment, at skabet er forsynet med dørpumpe, da det besværliggør åbning af skabene og når brugeren betjener skabet, vil lågen automatisk forsøge at lukke.
Det kan derfor overvejes, at man forsyner skabet med en dørpumpe med automatisk forsinkelse eller hold. Der kan ydermere tilkobles til CTS, således skabene kan styres fra centralt hold og dermed holdes åben i brugsperioden.