OP/Anæstesi/Opvågning
Ved indretning af operationsstue er der høje krav som skal opfyldes. Operationsstuen er et renområde, og det er vigtigt at inventaret lever op til hygiejnekrav, samt stadig er fleksibel og ergonomisk opbygget, så det tilgodeser personale i varierende højder.
INDRETNING AF OPERATIONSSTUE/ANÆSTESI
Inden personalet skal ind på operationsstuen, skal de igennem en grundig vask. Her er kirurgvaske som kan fås som single, double eller trippel et vigtigt element. Vaskene er ofte forarbejdet i corian eller komposit materiale og forsynet med håndfri betjening. Kirurgvaskene er opbygget og designet til netop dette brug, hvilket gør at man kan udføre den korrekte vask ergonomisk korrekt. Der er på alle områder taget højde for hygiejne og rengøring.
Ønskes kirurgvasken i stål, vil dette også være en mulighed i Zystms program. Vasken vil dog være begrænset i muligheder og udførsel.
En anæstesivogn, der er udstyret med bakker/kurve og det tilbehør som kunden ønsker, giver hurtig adgang til utensilier, som benyttes i forbindelse med anæstesibehandling. Zystms vognprogram indeholder ubegrænsede muligheder inden for vogne og rulleborde til operationsstuen.
SKABE PÅ OPERATIONSSTUEN
Det brede program af skabe giver mulighed for valg af det rette skab til operationsstuen. Ønskes der god indsigt og hurtigt overblik i skabene, vil valg af depotskabe med glasfronter være et godt valg, da de skaber et hurtigt overblik over indholdet i skabene.
Moderne operationsstuer forsynes med udstyr fra gangarealet uden at forsyningspersonalet kommer ind i operationsstuen. Dette sker typisk gennem gennemrækningsskabe, som har adgang fra gangside og OP side. For at forhindre kontaminering mellem rummene, forsynes disse skabe med et intelligent interlocksystem, hvor man hindrer åbning af skabet fra begge sider på én gang.
Typisk vil der foregå røntgenarbejde på operationsstuen. Her skal man strålesikre området uden for gennemrækningsskabet uden for operationsstuen, hvilket sker med strålesikring af gennemrækningsskabet. På samme tid, skal de brandmæssige politikker og krav tilgodeses. Dette kan løses med Zystms brede udvalg af brandsikre gennemrækningsskabe.
Ønskes forsyningen til operationsstuen at foregå gennem skabe og med Casecart/sterilvogne, kan dette ske ud fra samme princip som ovenstående, hvor vi igen sikre mod stråleforurening og brandspredning.
Skabe på operationsstuen vil typisk opbygges med skrå overdækning, der optimerer rengøringen.
På operationsstuen vil der som regel være brug for sekundær bordplads til computer og lign. Dette kan enten løses med en væghængt højdejusterbar arbejdsplads, som tilgodeser forskelligheden i personalet eller en mobil højdejusterbar arbejdsplads, som kan tilsluttes med PC og stor skærm.
SPECIAL INDRETNING AF OPERATIONSSTUE
Alt efter hvad operationsstuen skal bruges til, kan de special indrettes. Er der eksempelvis behov for vådområder i forbindelse med brandsårsbehandling, kan inventaret produceres i kompaktlaminat, som tåler høj fugtighed og aggressiv miljø. Zystm har stor erfaring med specialindretninger og da langt de fleste produkter produceres på egne fabrikker i Danmark, vil specialløsninger til de konkrete behov, være en velegnet mulighed.
INDRETNING AF OPVÅGNING
Opvågningsområdet er typisk et større areal og her vil Zystms EPJ/databord give personalet mulighed for en mobil arbejdsplads, som de kan tage med rundt til patienterne på opvågningen.
Øvrige indretning i opvågningsområdet sker typisk med Zystms standard væghængte borde og skabe fra standardprogrammet. Et godt valg af skabe vil være modulskabsserien, som giver den største fleksibilitet.
Du kan se mere i vores Care katalog, kontakt os endelig hvis du har spørgsmål