Klinik inventar

Indretning af klinikker kræver fokus på funktion, fleksibilitet, ergonomi og hygiejne. Udover dette så skal klinikken være et rart sted at være både for personale og patienter. Vi har mange års erfaring i at levere klinik inventar.

Vi kan hjælpe fra starten af projektet med rådgivning, projektering, tegning og udførelsen af indretningen. Ønskes der opdatering af eksisterende inventar, indretning af nye klinikker eller måske der skal udvides, så har vi en dygtig sælger, der kører på landevejen og kommer gerne forbi dig til en snak om din klinik.

Klinik inventar

OPBEVARING

Nem og overskuelig opbevaring letter arbejdsdagen for personalet på klinikken. Skabe - på sokkel/eller monteret direkte på væg uden sokkel - med skuffer, hvor disse kan indrettes med skuffeinddeling, som giver et godt overblik over indholdet i skufferne.

Underskabe ved bordplader med vask, bordpladerne kan fås i varierende materiale efter ønske. Se mere om vores bordplader her.

Overskabe eventuelt med lys under,  som giver et behageligt arbejdsmiljø,  samt depotskabe er anvendelig til opbevaring. Alle skabe kan leveres med ABS-sider, hvortil bakker/kurve kan tilføjes både med lige eller skrå indstik. Disse giver et godt overblik over indholdet selv bagerst i skabet – skabe kan også være alene for hylder.

Alt efter hvilket greb du vælger, har du mulighed for at vise, hvilket indhold der er i skabet/skuffen. Vores Zignatur greb med bagplade giver mulighed for dymo tekst strimmel på bagpladen, og på funktionsgrebet kan du montere skilte på selve grebet. Se vores udvalg af greb her.

 

VOGNE PÅ KLINIKKEN

Det skal være nemt for personalet at hjælpe patienten ved at have de rigtige remedier ved hånden. De åbne modulvogne kan bruges både som behandler eller akut vogn. Indholdet bestemmer, hvor og hvad den skal bruges til. Vi har et bredt udvalg af bakker/kurve som kan tilkøbes til modulvognen, disse fås med inddelinger, så du aldrig mister overblikket over indholdet i bakken/kurven. Se mere om vores åbne modul vogne her.

 

SIKKERHED FREM FOR ALT

Klinikker opbevarer medikamenter som skal opbevares sikkert for uvedkommende, men også nogle som har brug for en bestemt temperatur. Medicinskabe giver mulighed for aflåsning og med et medicinkøleskab, er du sikker på at temperaturen er korrekt. Vi anbefaler et skab for medicinaffald til håndtering af medicinrester. Du kan se mere om vores medicinskabe her,  og du kan se vores udvalg af medicinkøleskabe her.

 

RECEPTIONEN

Receptionen på klinikken er det første patienten ser, og det er vigtigt at de føler sig velkomne ved ankomsten. Vi kan levere skranker i ønsket farve, som kan passe til rullekassetterne under sekretærens skrivebord. Disse skriveborde kan leveres i fast højde eller som højdejusterbar, så de sikrer en ergonomisk rigtig arbejdsplads.

 

MONTERING AF KLINIK INVENTAR

Vi har vores egne dygtige montører som er vant til at montere Zystm inventar, de sikre en problemfri installering.

 

Klinik inventar